DEN MAGISKE
FORTÆLLING

Hvis vægge kunne fortælle, og malerier blive levende. Hvis træer kunne hviske i vinden om flere hundrede år, og hvis man gennem hullerne i skydeskiverne kunne skrue tiden tilbage og se lige ind i øjnene på Oehlenschläger, H.C. Ørsted og Johanne Louise Heiberg. For de har været her alle sammen. Generationer af konger og dronninger, kunstnere og købmænd. Til gallamiddage i det gode selskab og til fugleskydning. Eller når stedet blev beslutningernes holdeplads med møder om alt lige fra statsbankerot til kunstnerstøtte.

Hele den magiske fortælling er samlet på Sølyst. Det hvide palæ i Klampenborg, som i 1948 blev købt af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, men som siden opførelsen i 1725 i forvejen havde været samlingssted for alle “for hvem kunst og videnskab havde påtrykt åndens sande stempel”. Historien blev således forenet, idet skydebrødrene og åndseliten stort set udgjordes af de samme personer.

 

Image_indhold_stor34

historiens vingesus

Image_indhold_stor13

Helt tilbage til 1752 og frem til nu, hvor for eksempel Mikael Kvium og Maja Lisa Engelhardt blander sig i selskabet med både Poul Fischer, “Blomster Hansen” og Jens Juel. Skal kaffen serveres i biblioteket, troner et relief af Thorvaldsen på endevæggen. Her står også et bogskab af det samme tømmer og den samme snedker, som skabte møbler, der sank med Titanic. Det er pejse af norsk marmor og stuk af Georg Jensen – og mens et mandshøjt portræt af Kong Frederik den 9. har set til, er der blevet danset til alle genrer styret af DJ’s og bands.

Sølyst er havestue og terrasse og parken på fire hektarer med udsigt over Øresund. Eller optræden af Verdensballetten. Det er også egen køkkenhave og æbletræer. Og et særligt insekthotel, så bierne og blomsterne kan komme i spil. Fordi historiske rammer ikke behøver at begrænse nutidens krav om bæredygtig drift. Kontrasten mellem før og nu er også skåret ud i skarptslebent stål i Sølysts eget køkken. Her regerer køkkenchefer på Michelin niveau. I samme luftlag arbejder sommelieren og betjeningen. Uden at glemme glimtet i øjet.

 

 

OM AT HAVE SKUDT PAPEGØJEN

 

Sølyst er i dag også åben for alle, der vil skyde papegøjen med en uforglemmelig fest i de historiske rammer. For det har man altid gjort - skudt papegøjen. Det er herfra udtrykket stammer. En papegøje af træ, man skyder til måls efter.

En fest, en fødselsdag, et bryllup, et møde på Sølyst kan formes efter alle ønsker. Dog kan væggene ikke flyttes, ej heller husets righoldige samling af kunst. Uanset hvor man befinder sig, har man både nutidens og fortidens skydebrødre med sig. De hænger som skydeskiver, som hvert medlem personligt har fået malet som symbol på deres virke eller ånd.

Image_indhold_stor29
Image_indhold_11

DET GODE
VÆRTSKAB

 

Det har altid været Sølysts filosofi at give vores gæster en unik og eksklusiv selskabsoplevelse med værtskabet i højsædet.

Sølyst er et unikt hus med en fantastisk havudsigt, men det er meget mere end det. Det er rammerne for et hold af mennesker, der er passioneret omkring personlig service. Det betyder, at vi alle er dedikerede til at gøre hele oplevelsen – både før, under og efter arrangementet – så afslappet, perfekt og uforglemmeligt som overhovedet muligt.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV OG HOLD DIG OPDATERET PÅ VORES ARRANGEMENTER PÅ SØLYST

Image_indhold_stor2

BÆREDYGTIGHED

 

Bæredygtighed handler i sin enkelthed om at give jorden videre til de næste generationer i lige så god stand, som vi overtog den i. De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden. Konsekvenser, som man måske ikke kan se i dag, men som kan have betydning langt ind i fremtiden. Det handler i bund og grund om at opføre sig ansvarligt.

 

TAKT OG TONE

 

Når man som gæst går op af den røde løber, kan man forvente at møde vores personale i øjenhøjde.

Vi efterlever en empatisk tilgang til tingene og tager værtsrollen alvorligt. Derfor kan man altid regne med at være i trygge hænder, og blive guidet igennem en aften i rette tempo og altid med et smil. Det er en vigtig og stor opgave at holde en fest, og vi ønsker kun at dele vores lange erfaring med dig og dine gæster, så netop din næste fest bliver en succes.

I ordret Takt & Tone ligger der selvfølgelig også forventning om at alle gæster og personale kan dele Emma Gads store viden, og behandle hinanden ordentligt. Vores personale er skolet i service og vil gøre alt for at din fest bliver vellykket. Det er dejlige smilende unge mennesker som er ansat til at hjælpe vores professionelle ansatte tjenere. Hvis der opstår en situation hvor vores unge ansatte bliver i tvivl om deres eller gæstens grænse er overtrådt, vil der altid blive involveret en fastansat overtjener. Dermed sagt at vi som virksomhed tager afstand for mobning, sexisme, vold og generel hård tone.

Tak for at i som gæst er med til at overholde god Takt & Tone.

Image_indhold_stor30
Image_indhold_stor28

Sølyst og skydebrødrene

 

Sølyst er ejet af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske broderskab, der i 1948 købte bygningerne.

Den selskabelige forening har ca 150 medlemmer, der hver især har deres egen malede skive, og dermed er vi på Sølyst stolte af at kunne præsentere Skivemusèet, der huser verdens største samling af oliemalerier på træ.