BRYLLUP
PÅ SØLYST

 

På Sølyst får brudeparret et unikt og eksklusivt bryllup med gastronomi og værtskab i højsædet. Vores professionelle stab gør en ære i, at få vores gæster til at føle sig hjertelig velkommen. Vi er der for brudeparret og gæsterne hele vejen, lige fra modtagelsen på den røde løber, velkomsten i Havestuen med den smukke udsigt til parken og Øresund, under middagen i den historiske Festsal og efterfølgende bryllupsfesten i de tilstødende saloner.

Link_image1
Image_indhold_stor19

PLANLAGT TIL
MINDSTE DETALJE

 

Alle bryllupper skræddersys ned til mindste detalje, så vi sikrer os, at brudeparret får den dag, de drømmer om. Det er muligt at blive viet i parken med den smukkeste udsigt til Øresund, eller komme til reception og nyde bryllupskage, mens brudeparret får taget billeder i parken eller på Bellevue strand. Der er også mulighed for at skyde på Den Kongelige Skydebane og nyde champagne og snacks.

DET GODE
VÆRTSKAB

 

Vi værner om de klassiske gamle dyder og gør en ære i, at vores gæster får lige præcis den dag, de ønsker. Som gæst på Sølyst kan man derfor forvente det højeste niveau af personlig service og opmærksomhed, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi gør en dyd ud af at skræddersy ethvert arrangement og planlægger ned til mindste detalje. For det er netop de små uforudsete detaljer, der gør hele forskellen, og som er med til at give den helt særlige selskabsoplevelse, Sølyst er kendt for. Blot lad os vide, hvad jeres ønsker er, så gør vi vores ypperste for at skabe en uforglemmelig dag!

Image_indhold_11
Image_indhold_stor32

Vi samarbejder med nogle af Danmarks dygtigste fotografer, konditorer, DJ´s og bands, og sørger for at planlægge og koordinere dagen, så alt forløber perfekt. Mulighederne er mange, men én ting er sikkert.

Brudeparret får et helt palæ på knap 500 kvadratmeter til deres livs fest og med den skønneste udsigt i historiske rammer, man som brudepar kan ønske sig. Brudeparret bestemmer selv, hvornår festen skal slutte, og om de måske skal se den smukke solopgang.