JULEMIDDAG
PÅ SØLYST

 

Sølysts smukke og julepyntede saloner og det store oplyste juletræ på gårdspladsen indbyder til en julefest fyldt med historie, traditioner og hyggeligt samvær. På Sølyst er værtskab og gastronomi i højsædet, og køkkenteamet ledes af køkkenchef Sylvester Andersen, der har erfaring fra Michelin-restauranter fra ind- og udland.

Vi arrangerer julefrokosten hvadenten du vil holde den for familie og venner eller for din virksomhed.

jul1
jul2

GOURMET
JULEMIDDAG

 

Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, når køkkenchefen forkæler Jer med en 4-retters gourmet julemiddag med tilhørende vinmenu. I starter med velkomstdrink, inden I går til bords og nyder middagen, hvorefter der er kaffe, avec og hjemmebagte julesmåkager og knas i de tilstødende saloner. Der er mulighed for at tilkøbe skydning, bar, natmad og underholdning.

4-RETTERS JULEMIDDAG
Kr. 1.895 per kuvert

DET GODE
VÆRTSKAB

 

Vi værner om de klassiske gamle dyder og gør en ære i, at vores gæster får lige præcis den dag, de ønsker. Som gæst på Sølyst kan man derfor forvente det højeste niveau af personlig service og opmærksomhed, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi gør en dyd ud af at skræddersy ethvert arrangement og planlægger ned til mindste detalje. For det er netop de små uforudsete detaljer, der gør hele forskellen, og som er med til at give den helt særlige selskabsoplevelse, Sølyst er kendt for. Blot lad os vide, hvad ønsker er, så gør vi vores ypperste for at skabe en uforglemmelig dag!

Image_indhold_11
Image_indhold_stor20

KLASSISK JULEFROKOST

 

Oplev klassisk julefrokost a la Sølyst med alt, hvad hjertet begærer. Julebuffeten indeholder alt, hvad der hører til en klassisk julefrokost – og mere til. Der er drikkevarer ad libitum med husets vine, øl, snaps og vand med efterfølgende kaffe, avec og hjemmelavet juleknas og småkager i de tilstødende saloner. Der er mulighed for tilkøb af skydning, fri bar, natmad og underholdning.

Vi skræddersyr alle julefrokoster og julefester ned til mindste detalje. Blot lad os vide, hvad ønskerne er, så finder vi den bedste løsning sammen.

KLASSISK JULEFROKOST
Kr. 1350 per kuvert